Anvend disse 5 parametre for let at bestemme, om køle- og klimaanlægget fungerer normalt!
Først kondensationstemperaturen
Kondensationstrykket er det tryk, hvor kølemediet kondenseres til en væske i kondensatoren. Da trykket inde i kondensatoren i kølesystemet ikke kan måles, er kølemidlets trykfald i udstødningsrøret og kondensatoren faktisk meget lille. Uanset designfejlsøgning eller revision betragtes det generelt, at udstødningstrykket er omtrent lig med kondenseringstrykket.
Kondensationstemperaturen og kondenseringstrykket svarer til en, det vil sige mætningstemperaturen på kondenseringstidspunktet, og kondensationstemperaturen er ikke lig temperaturen på kølemediet, og der er også en varmeoverførselstemperaturforskel mellem de to.
Så hvordan bestemmes kondensationstemperaturen?
Ifølge erfaringerne er systemets kondensationstemperatur = omgivelsestemperatur + (10 ~ 15 ° C); vi tager sommerens omgivelsestemperatur på 35 ° C klimaanlæg som eksempel.
I sommerens klimaanlæg udetemperatur på ca. 35 grader kan vi estimere kondensationstemperaturen på dette tidspunkt: kondensationstemperatur = 35 + (10 ~ 15 ° C) = 45 ° C.
Det tryk, der svarer til kondenseringstemperaturen, er kondenseringstrykket (kan spørges ved temperaturmåleren, der leveres af køle-encyklopædiens offentlige nummer). Hvis kølesystemets udstødningstryk er lavere end dette tryk, skal du overveje, om kølemiddelafgiften er mindre eller mindre;
Hvis anlæggets udstødningstryk er højere end dette tryk, skal du overveje, om kølemediets ladning er for høj, om kondensatorens varmeoverførsel er tilstrækkelig, og om ekspansionsventilåbningen er for lille.
For det andet fordampningstemperaturen
Fordampningstemperaturen er den temperatur, hvormed det flydende kølemedium koger. Når kølemediets strømningshastighed er konstant, jo lavere er fordampningstrykket, jo lavere er fordampningstemperaturen. Ved kontinuerligt at reducere systemets fordampningstemperatur reduceres kølekompressorens kølekapacitet også kontinuerligt, kølehastigheden er ikke nødvendigvis hurtig, og jo lavere fordampningstemperaturen er, jo lavere er systemets kølekoefficient. .
Så hvordan kan man bedømme, om systemets fordampningstryk er normalt?
Ifølge erfaringerne er fordampningstemperaturen for klimaanlægget = omgivelsestemperatur - (10 ~ 15 ° C); vi tager sommeren (indstillet temperatur i rummet 22 ° C) klimaanlæg som eksempel:
Om sommeren er temperaturen på klimaanlægget indendørsenhed 22 grader, vi kan estimere fordampningstemperaturen på dette tidspunkt: fordampningstemperatur = omgivelsestemperatur - (10 ~ 15 ° C); dvs. fordampningstemperatur = 22 - (10 ~ 15 ° C) - 12 ° C;
Det tryk, der svarer til fordampningstemperaturen, er fordampningstrykket (kan spørges ved temperaturmåleren tilvejebragt af køle-encyklopædiens offentlige nummer). Hvis kølesystemets fordampningstryk er lavere end dette tryk, skal du overveje, om fordamperens varmeoverførsel har et problem, og ekspansionsventilen er åben. Er graden for lav?
Hvis systemets fordampningstryk er højere end dette tryk, skal du overveje, om kølemediets ladning er for høj, ekspansionsventilåbningen er for stor, og så videre.
For det tredje, inhalationstemperaturen
Sugetemperatur er temperaturen på kølemediet ved kompressorens sugefventil eller ved kompressionsknappen. For at sikre sikker drift af kompressoren og forhindre væskehammerfænomenet kræves det, at sugetemperaturen er lidt højere end fordampningstemperaturen, det vil sige, at kølemediedampen bliver en overophedet gas.
Hvorvidt sugetemperaturen er normal eller ikke, kan direkte tilbagemelding om åbningen af ekspansionsventilen er passende. Mange mennesker kender overhedningen til inhalation, og ved også, at den inspirerende overhedning * er 5 ~ 7 ° C;
Men mange begyndere ved ikke den faktiske betydning af denne parameter; Når vi kender indhalingsoverhedningen, kan vi beregne systemets normale inspirationstemperatur.
Inspirerende temperatur = inspirerende overhedning + fordampningstemperatur, såsom:
Vi ved, at fordampningstemperaturen for et kølesystem er 12 ° C; sugeoverhedningen ifølge * er 5 ~ 7 ° C; vi kan beregne, at systemets inhalationstemperatur * er ca. 17 ° C;
Vi kan bestemme, om indåndingstemperaturen på dette tidspunkt er normal i henhold til hånden. For eksempel, hvis sugerøret er nedkølet ved 17 ° C, kan vi bedømme, at åbningen af ekspansionsventilen er stor, eller at kølemiddelafgiften er stor. Hvis sugetemperaturen er varmere end 17 ° C, kan ekspansionsventilen bestemmes på dette tidspunkt. Åbningen er lille, eller kølemiddelafgiften er lille.
Hvis sugerøret ikke kondenserer, er indblæsningstemperaturen for høj. Kontroller, om kølemiddelafgiften er lille, eller at ekspansionsventilåbningen er lille. Hvis sugerøret er frostet (isdannelse), er indblæsningsluftens temperatur lav. Kontroller, om kølemiddelafgiften er høj, eller at ekspansionsventilåbningen er stor.
For det fjerde udstødningstemperatur
Udstødningstemperaturen er den temperatur, ved hvilken udstødningsgassen tømmes, når kompressoren fungerer, og kan måles fra udstødningsrøret med et termometer. Udstødningsgassens temperatur er proportional med trykforholdet og indblæsningsluftens temperatur. Jo højere trykforhold, jo højere sugetemperatur, jo højere er udstødningstemperaturen
Mange af kammeraterne har ikke hørt om konceptet "udstødningssuperhed", "udstødningshøjhed": forskellen mellem kompressorens udstødningsrør (eller kondensatorindgangstemperatur) og mætningstemperaturen svarende til kondenseringstrykket.
Et normalt kølesystem har en overhedning på 20 til 30 ° C. Derfor kan vi bedømme, om udstødningstemperaturen er normal i henhold til denne empiriske værdi; for eksempel skal klimaanlægget, hvis kondensationstemperatur er 45 ° C, den normale værdi af udstødningstemperaturen på dette tidspunkt være:
Udstødningstemperatur = udstødningsoverhedning + kondensationstemperatur = 25 + 45 = 70 ° C;
Fem, driftsstrøm
Der er mange faktorer, der påvirker kompressorens driftsstrøm, såsom:
Dårlig varmeafledning af den eksterne enhed;
Den eksterne strømforsyningsspænding er unormal;
Kølesystemet har luft;
Dårligt olieretur, hvilket resulterer i høj hus / indre temperatur;
Urenheder i systemet, for meget fugt,
Lad os desuden tale om virkningerne af kølemedium og kompressionsforhold på strømmen:
Hvor meget komprimeret kølemiddel
Komprimeringsgrad af kølemediet (kompressionsforhold)
Det er faktisk godt forstået. For *: Jo mere kølemedium der komprimeres af kompressoren, desto sværere er det for kompressoren at komprimere, og strømmen vil være større. For den anden: jo højere komprimeringsgraden af kølemediet (jo større er kompressionsforholdet), desto mere arbejde er kompressoren, og den tilsvarende strøm er større.
Derfor kan kompressorens driftsstrøm i vid udstrækning afspejle, om kølesystemets køleopladning er normal. Generelt er der en aktuelle værdi på køleskabets typeskilt.











